På en lille ensom bakke hvor vinden blæser

[Clarence]

"Hm.." mumlede Clarence kort, og så ganske tænksom ud.
Han lænede sig helt tæt op af Needa nu, "Lav mig sådan en blomsterkræns dims igen?" Han kiggede lidt på den anden, faktisk bedende, mens han rakte ud efter sin taske, "Jeg kom ligesom fra den anden."

[Needa]

"Så skulle du have husket den", sagde Needa bestemt. Han havde brugt tid og energi på, at lave blomsterkransen, og lavede ikke uden videre en ny. Desuden var der ikke så mange blomster igen lige hvor de sad.

[Clarence]

"Men jeg tabte den .." indvendte Clarence, "Den var virkelig pæn, og det tager tid, det ved jeg godt.." kom det bedende fra ham, "Men jeg kunne nu godt tænke mig en ny .."
Han roede lidt i sin taske før han fandt et blad frem, med strikke opskrifter.

[Needa]

"Hmm," brummede Needa. "Har ikke lyst til at lave en mere.. Laver kun blomsterkranse, når jeg har lyst og når blomsterne er helt rigtige", forklarede Needa, der trak benene op under hagen, hvorefter han omfavnede dem.
"Det at lave blomsterkranse, har en særlig nostalgisk værdi for mig", forklarede han, og så væk med et fjernt blik i øjnene.

[Clarence]

"Hvorfor?" Clarence kiggede indgående på Needa, som han hev en strikke pind frem fra tasken ligeledes og en nøgle skrig gult garn.

[Needa]

"Fordi det plejede mig og mine søskende altid at sysle med om sommeren, når omstændighederne var til det. Og de minder jeg har om de dage skal bevares", forklarede Needa sentimental.
Needa bemærkede, at Clarence skulle til og strikke og fulgte med.

[Clarence]

"Det kan de da også blive, det behøver jo ikke være noget du kun gør på den måde." kommenterede Clarence, der sad og slog godt tredve masker op på pinden, ganske øvet.

[Needa]

"Har valgt at bevare dem på den måde," begyndte Needa urokkeligt. "Så laver kun blomsterkranse, når det slår mig".
Needa blev imponeret over, den øvethed Clarence udviste mht. strikning.
"Det har du da vidst gjort før", bemærkede han.

[Clarence]

"Nå." kom det blot fra Clarence, der nu lagde fuld opmærksomhed i sit strikketøj, da han begyndte på den første pind.
"Mmh.." mumlede han kort, og gav sig rimelig hurtigt i kast.

[Needa]

Needa himlede let med øjnene i morskab over, hvor opslugt Clarence var af sit strikketøj. Han sad og betragtede ham lige så ubemærket og smilede ubevidst varmt, da han fandt det lidt kært, at Clarence var så opslugt.

[Clarence]

Det gik rimelig hurtigt, efterhånden var det faktisk begyndte at ligne noget, Clarence smilede varmt hen for sig selv, mens han skævede lidt til strikke bladet.
Han lagde faktisk ikke synderligt mærke til sine omgivelser lige nu.

[Needa]

"Hvad strikker du?" spurgte Needa interesseret. Han hvilede hovedet oven på sine knæ, mens han betragtede Clarence, der strikkede.

[Clarence]

Clarence kiggede kort på Needa, uden at stoppe med at strikke, "En sweater." sagde han nærmest pavestolt, og fægtede lidt mod bladet der lå åben på en side.

[Needa]

"Oh", kom det fra Needa, der lænede sig nærmere bladet for at kunne se billedet tydeligt.
Needa gjorde store øjne, da sweateren, selv for Needa utrænet øje, så særdeles svær og kompleks ud.
"Kan du virkelig strikke den?" spurgte Needa, der skævede til Clarence for svar.

[Clarence]

"Selvfølgelig kan jeg det." nikkede Clarence kort, "Det her er faktisk slet ikke noget, hvis jeg skal være helt ærligt." indvendet han så, og holde det han lige havde strikket frem, det havde samme mønster som sweateren i bladet, "Det er bare for at teste garnet." forklarede han.
"Oh, og så viser det forresten også at jeg har farve i livet." nikkede han bestemt mod Needa.