En bænk ved et smukt, japanskt kirsebærtræ.

[Mou]

Rame vender endnu engang blikket ned i den fugtige jord, træet er ikke noget godt ly. Han begynder at gå, hen mod det store kirsebærtræ, har ikke bemærket bænken, der er placeret på den anden side.
Han læner sig op den mørke, brede træstamme og lukke øjnene. Indeni sit hovede nynner han, og lægger ikke mærke til regnen der gennembløder hans jakke og skjorte.

[sora]

"argh møg!" udbryder jeg små irriteret.. hoster igen og holder mig for munden.
gyser og ryser af kulde. har ikke lagt mærke til den anden person.. dumper ned på den våde bænk..
"møg vejr!" mumler jeg irriteret

[Mou]

Rame bliver revet ud af sine tanker da han hører en bande. Han går et par tøvende skridt rundt om træet og beslutter sig at gå hen til personen, en ung dreng.
Han står foran drengen med blikket i jorden, men det søger op mod hans ansigt.
Rame lader begge sine arme hænge slap ned langs siderne, mens han bare står og betragter drengen.

[sora]

"hm?" ser op.. "hej" siger jeg og smiler varmt. ligger hoved på skrå.. mit hår hænger klistre sig ind til mig ansigt da det er gennemblødt og det samme med min t-shirt

[Mou]

Rame bliver lettere forvirret over smilet. Lige før var drengen jo irriteret..
Han mønstrer et kort lille smil, som nærmere er en lille flimren over ansigtet man næsten ikke bemærker ,,..Hej"
Sætter sig ned ved siden drengen, en lille smule nervøs bare ved hans tilstedeværelse.
Folk der smiler har altid forvirret ham.

[sora]

"jeg hedder Sora." siger jeg for at præsenter sig selv.

[Mou]

Rame nikker langsomt, og ser over på ham for at vurdere hans humør ,,Jeg.."
Han fuldfører ikke sætningen, har glemt sit navn. Eller nærmere, fortrængt det sammen med sin fortid.
Han nikker langsomt, ser ud i luften og håber at drengen, der åbenbart hedder Sora, glemmer at han(altså Rame) ikke har fortalt sit navn.

[sora]

"huh?" ligger hoved på skrå.. ser på ham med undrene øjne.. ser så op i træ kronen.. mærker regndråberne falde imod mit ansigt.. nyser igen

[Mou]

,,Jeg.. Ikke noget.." Han mumler lavt, men tilpas højt til at Sora kan høre det.
Rame tørrer nogen regndråber væk fra kinderne, det ligner til forveksling at han tørrer nogen tårer væk, hvilket det meget vel også kunne være.
Men for en gangs skyld græd han ikke, ikke engang selvom det regnede.

[sora]

nikker så. ser stadig op. mærker hvordan den hvide t-shirt klistre sig ind til mig. væmmes ved det men jeg ved at det kan være lige meget

[Mou]

Rame ser per automatik ned i jorden, betragter en sten intenst bare for at se på noget.
Han kan mærke tårene i øjenvigene og prøver at ignorere, da de begynder at løbe ned af hans kinder. Han forstår det ikke.. Kan ikke huske andet end at det gør ondt.
Forbandet ondt.

[sora]

"huh?" ser på Rame..
"æh?! he-hey! hvorfor græder du?!" begynder at blive panisk

[Mou]

Rame hulker ikke og læner sig ind til Sora, mens tårene løber ukontrolleret ned af hans kinder. Han lægger langsomt armene rundt om hans liv og lægger hovedet ind til hans bryst, bare for at have noget at holde om. Hulkene begynder, langsomt, de er ganske lave.
Imens lytter han efter Soras hjerterytme, mens han prøver at kontrollere sin egen.

[sora]

"he-hey?" er panisk. "ho-old nu op med at græde ikke?!" siger jeg panisk

[Mou]

Rame retter sig lidt op, og læner sig igen væk fra Sora.. Han prøver at stoppe med at hulke og tilsidst lykkedes det, da han vender hovedet væk ,,..Undskyld.."
Han ser væk, stadigvæk med tårene løbende ned af kinderne. Rame rejser sig og begynder at gå, med hovedet i jorden så han ikke ser Soras ansigt, og han heller ikke ser Rames.
//Out.