En bænk ved et smukt, japanskt kirsebærtræ.

[Saruwatari Takumi]

Jeg glippede lidt med øjnene. bedre? jeg sank sammen inden i. nu vil han også have mig med et sted hen. jeg stod lidt dér , lige mit i det hele og vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle gøre eller svare. "Nå.. " sagde jeg tøvende. skulle jeg gå med? jeg sank en klump. jeg kunne jo lade være, men.. nu hvor han stod dér med sit lange sorte hår og sine flotte grønne øjne der næsten kunne se igennem alt, var det svært at sige nej... " Så vis mig det?" jeg slog slapt ud til siden med den ene arm imens jeg kiggede ned i jorden.

[Izanagi]

Izanagi var på nippet til at smile lumsk, men nåede at fange sig selv i det; istedet blev smilet så venligt, han kunne præstere, uden at det blev... klamt.
,,Så gerne," sagde han roligt og begyndte langsomt at gå; så efter om Saruwatari nu også fulgte med.
Måske var han ikke så kvik alligevel? Herligt.

[Saruwatari Takumi]

jeg gik helt modløs med. jeg var jo en slags.. hypnotiseret af ham? det føltes iværtfald sådan. det var jo klogest ikke at følge med.. men.. jeg kunne ikke lade være. (hvor skal de så hen xD?)

[Izanagi]

Izanagi smilede for sig selv. Han kunne ikke tro, at han alligevel havde fået ungen med sig så nemt. Længe gik han blot og småsnakkede løst med Saruwatari for at holde hans interesse hos sig; han ledte drengen ud af parken. Diskret holdt han konstant øje med, hvor mange mennesker der var omkring dem - og endelig lykkedes det ham at ende med at være alene med drengen. Han stoppede op og vendte sig rundt.
,,Følg med mig, der er et stykke vej," sagde han med et overlegent smil. ,,Og hvis du ikke følger med, bliver jeg gal. Forstået?"
Han ventede ikke på et svar, før han gik om bag drengen og skubbede ham videre; han lod drengen mærke den lille kniv, han havde i hånden, mod sin ryg. Det var for nemt..

[Izanagi]

//Emneskift til Izanagis lejlighed ^^

[Saruwatari Takumi]

Det gav et sæt i mig. min mave trak sig sammen og en kuldegysning fór gennem kroppen. alt det skete på én gang. "DU-" jeg skulle lige til at råbe op og løbe min vej, men.. jeg ville ikke have nogen kniv op i ryggen.. iværtfald ikke i dag. jeg sank en klump og bed mig i læben. jeg nikkede. jeg vidste det her ville ske!!! men hvorfor gik jeg så med? jeg gik roligt videre for at følge med Izanagi. jeg vill ikke have at han blev gal.

[Kangae]

Kommer langsomt gående igennem den pæne, dog efterhånden kølige kinesiske have. Sætter mig ned på bænken og sukker. Jeg føler det som om mit hoved vejer flere kilo mere end det skulle. Kigger ned på mine fødder.

[Kangae]

Kigger op mod himlen hvor solen lige så stille sænker sig. Hvis det stod til Obaa-chan skulle jeg bede aftenbøn nu, og hvis jeg nægtede ville hun sige: "Kun dem der tror bliver beskyttet mod det onde!" og naiv som jeg er, ville jeg have bedt min bøn. tænker jeg træt, og tager mig til hovedet.

(Til folk der ikke ved det: Obaa-chan betyder bedstemor på japansk)

[Kangae]

Gnider mig i øjnene. Jeg burde se at komme hjemad... Før mit fæ af en storebror ringer og spørger om et eller andet dumt. Kære Gud, forband min broder og ikke jeg. Amen, tænker jeg og rejser mig imens jeg stille går ud af haven.
//Out

[sora]

kommer gående med hænderne i lommerne.. har eb hvid løs t-shirt på.. sukker og skrækker mig..

[sora]

sukker.. nynner stille for mig selv og stikker hænderne i lommerne igen..

[Mou]

Rame kommer gående, ikke hurtigt, ikke langsomt. Han har en smøg mellem to fingre og den anden hånd stukket ned i jakkelommen. Hans blik er som sædvanlig ned mod jorden, så han på den måde 'slipper' for at blive konfronteret med verden rundt om.
Rame stopper op, tager et hiv af smøgen og smider den på jorden, for så at træde på den. Han ser op i himlen, den er grå. Lys grå, skyerne skygger for solen som åbenbart ikke har tænkt sig at vise sig idag. Og enkelte regndråber falder ned hist og her, mens stilheden fylder, næsten trykker i luften.

[sora]

gyser da det stille begynder at regne..

[Mou]

Rame vender blikket mod jorden, nedslået da en regndråbe tilfældigvis lander på hans kind.
Han sukker ikke, orker ikke engang og begynder at gå videre hen mod en stor blod-eg (som vist ikke hedder det, men man kan genkende det på at det ligner et egetræ, bare med mørke/vin-røde blade), for at blive beskyttet mod regnen.
Lidt efter begynder han at se op i trækronen, bladene er helt autentiske og enkelte steder kan man se direkte på i himlen.

[sora]

hoster et par gange.. mærker hvordan regndråberne bliver kraftiger og der kommer flere.. til sidst er min t-shirt gennemsigtig af alt regnen.. nyser en enkelt gang..