Nogle gader væk fra baren.

[Yutaka]

Yutaka står ganske stille sammen med nogle stykker af dem fra
hans bande.. han har snakket med sin leder for nogle dage
siden, efter han ikke har kunne være med sin rigtigt familie i flere
uger og han har fået lov til at besøge dem, han har bare ikke
haft tid endnu.. dem fra banden ville have Yutaka med hen til
baren, men Yutaka vil ikke og sætter sig på en bænk.. resten af
dem fra banden går deres vej så Yutaka sidder alene.. han
udtryk er meget roligt, men han virker meget træt..

[Arata]

Arata kommer afslappet gående ned af gaden, iført en meget lang sort jakke med hætte, så man næsten ikke kan se hans ansigt. Han føler sig nemlig på en måde tryggere, når han er iført den, fordi de fleste han kender ikke ligger mærke til ham og går videre, og på den måde slipper han for en masse ubehagelige spørgsmål, om hvordan det går med ham og familien.. For det har han ikke synderligt meget lyst til at svare på.. Selvom han ikke har drukket noget idag, lugter han alligevel en smule af alkohol og røg
Pludselig får han øje på Yutaka længere henne af gaden, og går instinktivt mod ham. Han vil nemlig gerne vide, hvor i alverden han har været på det seneste ! Han bor trods alt stadig hjemme, så han har bare stadig at følge hjemmets regler

[Yutaka]

Yutaka er træt og vil enlig meget gerne hjem, men han ved ikke
om han længere har et hjem.. hans mobil var jo løbet tør for
strøm, så han kunne ikke engang ringe hjem og ligge en besked..
han har sin lange læder jakke på, fire kæder hængende i højer
sige at sine bukser og for engang skyld har han ikke solbriller
på.. han sukker stille og tænker meget på sin familie, altså
hendes rigtige familie, han savner dem, men vil aldrig indrømme
det.. Hvorfor blev jeg også medlem af den tåbelige bande til at
starte med!? tænker han irriteret.. han tag sin mobil frem som
endnu ikke har fået noget strøm.. han åbner coveret og får et lille
billed frem.. det er et billed at hans far, mor, søster og han lille
bror.. han har skåret sig selv væk fra billedet, for at kunne få alle
hans familiemdlemers hoved med på det.. han smiler ikke, men
sukker bare og ser enlig ikke sin far som kommer imod ham..

[Arata]

Arata fortsætter roligt mod Yutaka, og stopper få skridt fra ham
,,Hvor i alverden har du været ?" spørger han med sin normale, alvorlige stemme. Han trækker hætten ned, så man kan se hele hans ansigt igen. Hans blik er skarpt og gennemborende, hvilket får ham til at se meget vred ud, selvom det egentlig ikke er tilfældet
Ihvertfald ikke endnu

[Yutaka]

Yutaka ser ret hurtigt op på sin far, med sit ganske normale
roligt blik, som om han ikke havde savnet sin far overhoved -
skønt han har.. han får meget travlt med at gemme billedet væk
igen og stikker mobilen ned i sin lomme, dog holder han det
rolige blik på sin far.. "her og der.." siger han stille, han er små
hæs og let bleg.. han er ved at blive små syg, men vil nok ikke
indrømme det.. han ser lidt væk, da det meget lavt, let
sprøgende kommer fra ham; "hvordan har Mitzu det ?" han
holder sig blik væk fra sin far.. han skammer sig en lille smugle
over at han ikke har været hjemme..

[Arata]

Arata har ellers en million ting at skælde Yutaka ud over, blandt andet hvorfor han løber fra sit ansvar og sin familie, og hvorfor han ikke vil se i øjnene, at noget af det han laver, er forkert og uetisk.
Men hver gang kommer han i tanke om, at det han selv laver er næsten ligeså slemt, hvilket gør at han ikke kan få sig selv til at skælde ud over det.
Istedet står han bare og ser halvmuggen ud, mens han forventer at Yutaka snart kommer med en ordenlig forklaring.. Istedet kommer spørgsmålet om Kazumetzu ud, og Arata må sukke dybt for ikke at klaske hånden mod panden
,,Det går vel.. godt nok.. mhm.. han.. " mumler han utydeligt, men siger ikke mere derefter

[Yutaka]

Yutaka nikker stille.. "hvad med dig ?" spørg han så stille, endnu
uden at se op på sin far.. han har været meget nervøse for sin
familie, men har ikke ture at tag hjem, han følger virkelig at han
har svigtet dem.. han tag sig lidt til nakken.. hvor ville han enlig
ønske at han var død, han har jo svigtet dem.. han havde lovet
sin far at hjælpe ham, han havde lovet sin bror at passe på ham..
men han havde ikke kunne overholde noget som helst af det..
han lukker stille sine øjne.. han har altid været familiets sorte får
som det vel hedder..

[Arata]

,,Jeg har.. inviteret... Kazumetzu og hans.. kæreste med hjem til middag.." siger han, og man kan næsten høre hvor svært det er for ham at fortælle det. Ordene er som glasskår i hans hals, fordi han stadig har svært ved at acceptere det
Han føler dog alligevel at det er det rigtige - især fordi han så hvor glad Kazumetzu blev.. De må vel være derhjemme netop nu

[Yutaka]

Han nikker stille og selv om han jo heller ikke er lykkelig over at
hans bror er sammen med en der er så meget ældre, så har han
jo snakket med Mitzu's kærste og så slem er han vel ikke.. "Så
stumpen er glad.." siger han ganske roligt.. "men, det var dig jeg
spurte om.. er du stoppet eller hvad ?" sprøg han, hentydende til
det et hans far jo drak da han tog afsted.. hvis det ikke var for
Yutaka's lange jakke ville man kunne se en land flænge over
hans højer overarm.. han er enlig også ved at blive syg - nok en
virus, så han er lidt bleg i det..

[Arata]

Arata sænker blikket en smule, da hans egne problemer bliver bragt op. Straks føler han, at det er Yutaka der er den voksne her, som han altid gør når Yutaka snakker sådan til ham. Hvilket bare gør ham endnu mere flov over sig selv..
,,Tjaa.. nogenlunde" siger han og klør sig i nakken .
Det er lang tid siden han har været meget fuld, men han er bestemt ikke stoppet med at drikke. Faktisk har en flaske sake i sin inderlomme, men den kan man heldigvis ikke se på grund af jakken.

[Yutaka]

Yutaka nikker stille.. "Det lyder til at det går frem af.." siger han
stilla og der kommer et helt lille smil fram, men det er næsten
usynligt.. "mor ville være meget stolt af dig.." siger han helt stille
før han rejser sig og tag en smøg frem som han får tændt.. "hils
Mitzu.." siger han helt stille før han roligt begynder at gå, med let
foroverbøjet hoved, han føler ikke han bør kommer hjem, det vil
bare gå galt, måske ville han komme til at ødelægge det hele for
dem.. hans smil forsvinder og han sukker utrolig stille for sig selv..

[Arata]

Arata kan mærke et sug i maven af skam, da Yutaka fortæller hvor stolt han er ham.. det er jo overhoved ikke sandt, og han har heller ikke været til nogen af de der AA møder han ellers havde lovet
,,Yutaka.. skal du ikke med hjem ? Kazumetzu savner dig altså.." siger han ærligt, selvom han ikke fortæller at han også selv savner ham

[Yutaka]

Yutaka stopper stille op og ser tilbage på sin far.. "..nej.. jeg.. jeg
tror i har det bedre uden mig.. jeg er kun til problemer.." siger
han roligt og trækker lidt på skuldrene.. "men du må hilse
stumpen.." siger han ganse stille og ser lidt væk.. har har jo enlig
også savnet sin bror og også sin far, men det vil han aldrig sige
højt.. han tag sig stille til nakken.. Jeg øddelægger det bare for
dem.. tænker han stille..

[Arata]

Arata ser lidt ned i jorden.. Han vil virkelig gerne have ham med hjem, så han ved hvor han er, og er sikker på at han ikke kommer til skade, eller på andre måder får rodet sig ud i problemer
,,Så siger vi det.. " siger han, men lyder meget skuffet
,,Men jeg ringer altså til dig, når den middag skal holdes.. så jeg ikke kommer til at slå nogen ihjel" mumler han, eftersom han hader Chiaki som pesten, og er bange for at komme oppe at skændes med ham igen
For han ved godt hvem Kazumetzu vælger i sidste ende..

[Yutaka]

Han ser lidt hen på sin far, han føler sig utrolig dum, men det kan
ikke ses på ham, han har jo et meget ligegyldigt udtryk.. han tag
stille sine solbriller på.. "hmm.. min mobil er gået ud.." siger han
ganske stille.. "hvis du vil ha' det.. så.. kan jeg vel godt tag med
hjem til et krus kaffe.. men jeg har ikke så meget tid.." siger han
roligt.. han virker som altid ligeglad med alt og alle, men sådan
har han jo altid været..