Bar-disken

[Ichirou/Kra]

Ichirou hviler hovedet i sin hånd, albuen støtter mod den blanke disk. Han ser ind i baren, og en af de stakkels servitricer kommer hen og spørger om noget er galt.
Han ryster smilende på hovedet, men smilet er falsk. Ichirou ved slet ikke hvor han bare kan slappe af, han føler sig forfulgt af enten sin ventende kone ( et grimt ord o.O), Yuki eller sin familie.
Venner er ikke noget han ynder at have, han arbejder for meget til at kunne se dem regelmæssigt, som han så gerne ville.

[Ichirou/Kra]

(Jeg overvejer at skifte over til.. Antiope o.O Som så bliver skiftet ud med min nye weirdo.. Jeg kunne også lave en fin wannabe L*lalle rundt med stor hvid skjorte*. Det minder mig om at jeg lige skal hugge en af min fars hvide skjorter...)

[Ichirou/Kra]

(Under alle omstændigheder, jeg logger af nu, eftersom der er bud efter mig, hos min mor^^'' Vi skal have gæster iaften og blablabla, alt muligt mødrelort...)
Ichirou sukkede tungt. Han besluttede sig for, rent faktisk, at tage hjem, som han havde gjort hver eneste dag i meget lang tid, med undtagelse af (host) hotel-turen med Yuki.
Han rejste sig, betalte for kildevandet og sendte servitricen et fint, lidt uoplagt smil, og begav sig så mod døren, og sit hus.
//Out

[adam]

han rejser sig og går

[Kangae]

//Out

(Så meget for at huske at skrive det ...)

[Chou]

Chou dukker op og sætter sig ved disken med et veltilfreds smil..
I Hans øjne er dagen langt fra forbi, men han kan ikke helt se, hvad han skal lave de næste par timer, eller hvem han skal tilbringe de næste par timer sammen med. Han ryster på hovedet af sig selv og bestiller en martini, som han straks derefter får serveret... Han betaler og drejer rundt på stolen en enkelt gang, imens han ser rundt efter muligt selvskab...
^__^

[Sonny]

Et smæld lød da Sonnys far, en mand godt oppe i alderen med gråt hår og tilbagetrukken hårgrænse, smækkede hånden ned i bordet mens han snakkede højlydt med en anden person siddende overfor ham.
Der blev ikke rigtig lagt mærke til den lille blege rødhårede dreng ved hans side, selv om han ikke var svær at overse, specielt ikke her inde. Han var tydeligt den yngste på hele stedet, hvilket vel også var logisk nok at dømme efter hvad klokken var og hans hår var heller ikke noget at gå fejl af selv om han prøvede bare at forsvinde ind i væggene.
Den eneste grund til han overhovedet var her var at hans far nægtede at lade ham være alene hjemme, han skulle ikke ende op med at blive sådan en hippie ting med langt hår lige som den ene af sine ældre brødrer så han var nærmest konstant overvåget, eller, de vidste i hvert fald altid hvor han var, klar til at give ham en omgang med bæltet hvis han skulle gøre noget forkert.
Men lige nu, der ville Sonny sikkert kunne være gået over i den anden ende af rummet uden faderen ville have opdaget det, hvilket også var hvad han gjorder, dog ikke uden at fortælle ham det første.
Han havde øjnet en spillemaskine over i hjørnet, hans eneste mulighed for tidsfordrivherinde.
Og han fortalte stammene sin far at han gik der over og faderen viftede blot lidt med hånden af ham inden han gik uden rigtig at reagerre.

[Chou]

Chou får et chok, da der kommer et højt smæld, filket får ham til først at se hen på en tilsyneladende ældre herre, "tsk.. " mumler han for sig selv, inden han får øje på den blege lille skikkelse, som herren vifter med hånden af... Han gætter sig til, at det enten er hans søn eller en alt for ung elsker. Chou gyser ved tanken om den store aldersforskel, der måtte være mellem de to, og han tvinger sig selv til kun at tro på, at det er far og søn der er lallet ind sammen. Han ser igen hen på den blege lille skikkelse, mens han går hen imod en spillemaskine, og han overvejer lidt at gå hen og snakke med ham, men han vælger dog til sidst at blive siddende...
Han holder dog stadig høje med ham.. o.O

[Sonny]

Sonny stilte sig op foran maskinen, normalt ville man nok skulle bukke sig en smule ned for at nå men for Sonny passede den omtrent perfekt i højden og han strøg sine fingre forsigtigt næsten overvejende hen over kanten på maskinen, det var lidt svært at finde ud af hvor pengene skulle hen i mørket.
Tilsidst fandt han det dog. Maskinen var ret gammel, en eller anden form for pingpong bare med lidt bedre grafik end det helt oprindelige, men det var fint nok, det var jo bare tidsfordriv et stykke tid.
Sonny lagde ikke mærke til at der var nogen der kiggede på ham, han var efterhånden vandt til at folk stirrede efter ham når han kom gående, det røde hår svært at overse selv om de fleste kunne se lige hen over hovedet på ham på grund af hans højde.
Han roede lidt i lommen efter penge til maskinen og bed sig svagt i læben da han ikke umidelibart fandt nogen. Han mente ellers han havde haft nogen?
Ikke ligefrem ivrig efter at gå hen og snakke med sin far igen, der sikkert heller ikke ville være glad for at hører ham tigge efter penge prøvede han endnu engang at rode begge lommer igennem igen.

[Chou]

Han kan ikke lade være med at le, da drengen tilsyneladende står og leder efter penge til
maskinen. Han tøver lidt, men til sidst tømmer han dog sit martiniglas, inden han rejser sig fra sin plads og går over til den anden, "hej lille ven, kan jeg hjælpe dem?" spørger han med et smil, imens han stryger en hårlok væk fra ansigtet...
Det er ikke fordi, at det er specielt høfligt på nogen som helst måde bare at væde hen til en vildt fremmed og tale til vedkomne, men Chou kunne simpelt hen ikke lade være... :3

[Sonny]

En lav overrasket lyd sprang fra Sonnys læber da han pludselig hørte en stemme og havde ikke lige opdaget at der var nogen der var gået hen til ham og det var med store næsten skræmte øjne at han lod hovedet glide bagover for at se op på personen der var kommet hen til ham der var omkring 20 centimeter højere end ham selv hvilket betød han var nødt til at kigge op hele tiden, blikket blev dog hurtigt sendt ned i gulvet. Han så helst ikke på voksne, hans far havde lært ham det var uhøfligt og at man skulle vise respekt.
"Uh.. D-det ee-er o-oka-y, j-jeg k-k-k-kan b-bare ikke fi-finde mine p-penge.." Stammede han lavt og usikkert næsten uhøfligt og fandt det egentlig umådeligt flovt, var der flere der kiggede? Havde han ligefrem stået og skabt en scene siden den anden var gået hen til ham.
Han kunne ikke lade være med at skæve hen mod sin far, han ville ikke være glad for at se Sonny stå og snakke med en fremmet, specielt ikke en med langt pink hår "Forbandende hippier" Det var sådan han plejede at sige, men han så heldigvis ud til at være optaget lige nu.

[Chou]

argh hvor sødt.. XD tænker Chou et øjeblik, imens han bare står og smiler..
"okay, du må gerne få af mig.. Jeg er i det gavmilde humør i dag.." siger han stadig smilende, inden han finder sin pung frem, som han tager nogle mønter op fra, inden han rækker dem til drengen, "Der er ingen grund til at være bange... hverken mønterne eller jeg bider.." siger han så og lægger hovedet let på skrå..

[Sonny]

Han bed sig lidt i læben mens han stadig fandt knasterne i trægulvet dybt interresante, men måtte dog misse lidt med øjnene og bukke hovedet bag over igen for at se op på den anden da han sagde han gerne måtte få nogle penge af ham og han så næsten fuldstændig uforstående på ham som snakkede han et andet sprog og skulle til at sige ham imod da han da ikke bare kunne tage imod penge fra en fremmed da han allerede havde fået pengene stukket i hånden og blikket blev vendt ned mod dem.
Nu kunne han jo næsten ikke give dem tilbage og så mange penge var det jo heller ikke, bare et par mønter. Og på den her måde slap han både for at spørger sin far om penge og snakke med ham "T-t-tak.." Stammede han lavt uden at kigge op mens hans ellers blege kinder fik en dybrød farve og det blev kun værrer ved det sidste den anden sagde.
"J-jeg ee-er h-h-heller ik-ke b-bange." Mumlede han lavt og rystede på hovedet og fremtvang et lilel svagt smil. Det var vidst lidt løgn, Sonny var altid bange. Selv om han måtte indrømme manden ikke virkede så slem.
Han vendte sig hen mod maskinen og proppede pengene i og lod blikket forsigtigt glide op mod skærmen og tog fat i håndtagene, han havde aldrig prøvet det før så han havde ingen anelse om han kunne finde ud af det eller ej så det var med lidt usikker hånd at han startede spillet, han ville nødigt gøre sig selv til grin over for den fremmede.

[Chou]

Chou må virkelig kæmpe for ikke at tage hænderne op til sine kinder og udbryde Kawaii, men det er ikke fordi, at det rigtigt kan ses på ham, "hvis du ikke er bange, hvorfor stammer du så sådan?" spørger han, imens han stadig smiler. Han ser kort hen imod den gamle mand der ser dybt optaget ud, og han kan ikke lade være med at tænke over hvordan det mon ville være at have sådan en i nakken på sig hele tiden... Men på den anden side, er den slags ubehagelige tanker ikke rigtigt noget for ham, så han ryster dem ud af hovedet...

[Sonny]

Han rødmede blot endnu kraftigere ved det spørgsmål, ja hvorfor gjorder han det? Det havde han bare altid gjort og det irriterede ham altid grueligt. Selv hvis folk ikke lige kunne finde på noget grimt at sige om hans hår eller hans fregner, ville de altid kunne finde på noget at sige til hans stammen.
Han så kort væk fra skærmen og hen på den høje med det pinke hår "F-f-fordi j-je-eg ik k-k-kan l-lade være.." Lød det blot lavt og flovt inden han skyndte sig at kigge væk og log som om han koncentrerede sig om spillet istedet, selv om han ærlig talt ikke var helt sikker på hvad han lavede. Alle de knapper forvirrede ham og der gik ikke længe inden han mistede sin første boldt, men begyndte dog at få lidt mere styr på den nu og bed sig svagt i læben mens han prøvede at koncentrere sig, selv om det var en smule svært med en høj fremmed ved sin side. Selv om han nu ikke havde noget imod han stod der, han virkede venlig og ikke helt så skræmmende som han normalt fandt voksne, men så gammel var den anden vidst heller ikke.