Aiji
Distant
Posts: 30
|
Post by Aiji on Jul 19, 2008 20:38:28 GMT 2
Aiji pillede upåvirket ved dørhåndtaget, mens han ventede på Siho. Han kunne ikke lade være med at le ved det sidste spørgsmål, og tog sig ekstra lang tid til at rette på jakken, proppe hænderne i lommerne og rette sig op, som var det en fin kunst han udførte, der ikke måtte forstyrres. "Gerne," nikkede han så og smilte varmt mod Siho. "For første gang i en uge møder jeg en her i byen, hvis første replik ikke går ud på at sælge mig stoffer eller tæve mig blind i en gyde. Jeg lader ikke en interessant aften slippe så let ud af mine hænder." Han skævede kort over sin skulder ind til baren, så mod Siho igen, mens han fiskede en smøg op. Han skænkede det ikke rigtigt en tanke, han var blevet så vant til at ryge i enhver pause, at det kom automatisk. "Måske et," en fyr knaldede hovedet mod døren ud til toiletterne, og snart kunne man høre høje råb og heppen, "..mere roligt sted?" Aiji smilte let forpint og trådte væk fra døren af frygt for, flere skulle knalde ind i den. Han vippede den utændte smøg mellem læberne og overvejede at tilføje 'ellers bor jeg tæt på', men noget fik ham til at standse og bare smile.
|
|
Siho
Afraid
Posts: 142
|
Post by Siho on Jul 19, 2008 21:23:22 GMT 2
"Jeg skal lige have min jakke" sagde Siho, og åbnede døren ind til baren. "Bare gå udenfor, jeg er der lige om 2 sekunder". Siho gik over til den stol hvor hans jakke - heldigvis stadig - hang. Han tog den på, og drak så resten af sin øl. Den skulle da ikke gå til spilde. Inden han gik ud tjekkede han om alt stadig var lommerne på hans jakke. Heldigvis tænkte han, og gik udenfor. På vej mod døren hørte han nogen tale lidt for højt om deres mening om bøsser og hvad man burde gøre ved dem. Siho havde lyst til at fortælle dem hvor de kunne stikke deres meninger op, men han nøjedes med at knytte hænderne om gå videre.
|
|
Aiji
Distant
Posts: 30
|
Post by Aiji on Jul 19, 2008 21:49:08 GMT 2
Aiji nikkede og forsvandt hurtigt gennem bagdøren og ud. Han sukkede, så snart den kolde aftenluft ramte ham, og følte sig hurtigt mere opfrisket. Det var, hvad han længe havde trængt til. Han traskede forbi skraldespandende og om til front, lænede sig mod en lygtepæl, mens han ventede på Siho. Det svage lys fra lampen gjorde det svært rigtigt at se noget, og Aiji lukkede øjnene hvilende for et par sekunder, mens han knappede jakken op. En sort sag, gammel, men stadig god. Han kunne have købt en ny, det var ikke fordi, penge var et problem efter den arv, der var strømmet ind på hans konto. Men han syntes, det var åndssvagt at skinne af penge - ikke alle var lige tolerante overfor en rigmandssøn, især ikke, hvis de havde knive. Aiji skar en grimasse og skævede ned ad gaden, da han hørte fodtrin, men lyden af Siho beroligede ham lidt, da han så ham i døren. "Har du fået nok at drikke, eller vil du kunne få et glas vin ned?" spurgte han, mens hans hjerne overvejede, om Siho overhovedet var typen, der drak vin. "Min lejlighed er ikke langt herfra, hvis du har lyst til at fortsætte snakken."
|
|
Siho
Afraid
Posts: 142
|
Post by Siho on Jul 19, 2008 22:18:42 GMT 2
"Jeg er ikke den store vindrikker, men jeg siger da ikke nej tak. Der skal en del mere til før jeg har 'fået nok'" Sagde Siho. Han betragtede Aiji lidt. Den måde han stod under lygtepælen var virkelig malerisk. Det kunne nemt ligne noget fra en gammel gangsterfilm. Den kølige aftenluft gav ham kuldegysninger, så han lynede sin jakke. "Såeh.. Hvor bor du?" spurgte han og gav sig tid til at tænde en smøg, inden han gjorde tegn til at de skulle begynde at gå.
|
|
Aiji
Distant
Posts: 30
|
Post by Aiji on Jul 19, 2008 22:22:12 GMT 2
Aiji smilte skævt: "Det tænkte jeg nok. Jeg har også vodka?" hummede han tilbydende, før det slog ham ind, hvor meget det lød som om, han prøvede at drikke den anden bevidstløs. Han kløede sig lidt i nakken og luntede over til Siho. "Det er kun en femhundrede meter væk. Den her vej," smilte han, mens han begyndte at lunte ned ad gaden.
((Starter et nyt emne x3))
|
|