Dyr...!

[Keita]

Det er en frisk sommerdag, og for engangs skyld har Keita forkælet sig selv, ved at slå en smut forbi zoologisk have. Han har godt nok stadig ondt i bagen siden den sidste ubehagelige oplevelse som trækker, men han forsøger at ignorere det. Istedet stopper han op foran tigerburet og betragter med æresgys de store, vile kattedyr.

[Takaeshi]

Kei sidder på en bænk lidt væk..
Han ser helt fjern ud, og ligner egentlig lidt at kunne kaste sig ud foran en stor tiger hvert sekund.
Han føler sig så tom mens hans søn er på lejerskole.... så... tom....
Han sidder med en cigaret i hånden... Han har været herude i arbejdet, og hjulpet dem med et it system, som skal fodre nogle af dyrene på bestemte tidspunkter... nu sidder han så bare og slapper af

[Keita]

Han betrager med stor nysgerrighed disse store rovdyr. Hvor må livet da være dejligt enkelt for sådan en.. Også selvom de er spærret inde.. Han glatter lidt på den farverige nederdel. Han har ikke taget nogle bukser på den sidste uges tid, efter den voldsomme behandling havde han haft så ondt i bagen at han knap kunne sætte sig ned.
Keita strøg en hånd gennem det rødbrune, lange hår, som for engangs skyld bare hang så langt det var, ned langs hans skuldre.

[Takaeshi]

Kei ser hen på tigeren.... Den står og ser majestætisk ud.... dog fanges hans blik hurtigt af en fyr i... nederdel?
Han hæver et undrende øjnbryn af ham.
Besynderligt.. tænker han

[Keita]

Han mærker et blik på sig, og vender tøvende ansigtet fra de smukke, elegante kattedyr, til fyren på bænken. Han siger ikke noget, betragter bare den anden med et spørgende udtryk i de blå øjne. Gad vide hvad der er med ham?

[Takaeshi]

Kei skodder så bare cigaretten, fjerner blikket med et halvt suk.. noget ved den fremmede dreng minder ham om sønnen....
Besynderligt med nederdelen... tænker han så bare

[Keita]

Keita fjerner hurtigt blikket Det er uhøfligt at stirre.. Tænker han og går med rolige skridt hen mod det næste bur som indeholder nogle løver, og en mindre flok løveunger der leger med hinanden. Et lille smil bredte sig ved synet af dem. Hvor er de kære

[Takaeshi]

Kei følger ham diskret med blikket.... Finder egentlig fyren... temmelig køn..?
Han slår dog blikket væk igen.... Føler sig helt rastløs ligenu... mangler noget... nogen..?

[Keita]

Han læner sig hen mod et stakit. Trænger ærligt talt til at sidde ned, men vil ikke udsætte sin ømme bagdel for det. Han skjuler en let gaben, med en hånd, mens han forsøger at ignorere fornemmelsen af at blive holdt øje med.

[Takaeshi]

Kei lægger armene løst over kors... stirrer nu bare lige ud i luften... Egentlig savner han nogen at snakke med, hvor det ikke er omkring arbejde... Svagt sukker han, lægger en hånd mod panden

[Keita]

En familie passerer Keita, og ved et uheld bliver han skubbet til, så han falder ned at sidde. Han skærer en grimasse af smerte, men siger intet, vil helst ikke skabe en scene. Så forsigtigt som muligt rejser han sig op, i et forsøg på at slappe af i bagen.. ( xD )

[Takaeshi]

Kei ser hen mod Keita igen... Han så ikke lige just ud til at have det helt top.
"Hmm..." mumler han bare... han er ikke lige just den mest hjælpsomme, men overvejer alligevel kort at gå over og spørge, om knægten er okay

[Keita]

Hun får sig rejst op, så han står op af stakittet. Da fornemmelsen af at han bliver holdt øje med, er forsvundet for lidt tid, står han og ømmer sin bagdel i troen på at der ikke er nogen der holder øje med ham.

[Takaeshi]

Kei holder nu dog stadig øje med Keita... overvejer seriøst at fyrre en eller anden kommentar af, men ender med t rejse sig op.... men ud af baglommen taber han dog en sort, temmelig bunende tegnebog.. som bare bliver liggende på bænken, mens Kei stikker hænderne i lommerne og begynder at gå langsomt afsted hen mod den sti der drejer hen mod udgangen (han er ikke gået ^^)

[Takaeshi]

(fyrs)