På en lille ensom bakke hvor vinden blæser

[Kiyo]

Vifter bare med hånden og fnyser, Lad være med at kigge tilbage....
Kvæler en hosten, og går videre.

[asana]

Han ryster kort på hoved, hvorefter han går gnavent derfra ..

[Kiyo]

Forsvinder, kort tid efter ud af øjesyne,

[Azuan]

Jeg sad stille og roligt på bakken. vinden blæsede mit hår frem og tilbage imens jeg så sagte ud over horisonten.
jeg lagde roligt en hånd ved mit bælte spænde hvor fløjten sad.
jeg har stadig ikke fundet ham..

[Emanuel]

Emanuel kommer gående, han har endelig fået skiftet sit dejlige fe kostume ud med et par almindelige jeans og en hvid trøje. Han har dog på grund af vejret trukket en tynd jakke udenpå. Han ser hen mod bakken nær ham, mod drengen derpå. Han siger ikke noget dog, betragter ham bare.

(( *bande* Så kalder faderen og siger der skal spises __" håber du kan vente ^__^; brb ))

[Azuan]

(( okay xD venter)

jeg sukkede stille, jeg så med mine matte øjne ud over det hele - græsset, himmel, træer.. alt.
jeg skimtede min fløjte og tag den op af bæltespændet.

jeg satte min tværfløjte for munden og spillede.

[Emanuel]

Han betragter stille den anden mens han roligt nærmer sig.
Han vil ikke afbryde ham, så han siger stadig ikke noget

[Azuan]

Melodien lød sørgmodig, som vinden, som det ensomme hav og som regnen der faldt i gåder.
fløjten spillede mit humør, og min sorg.

[Emanuel]

Han standser foran ham, omkring en meter fra ham.
"Flot" siger han, hentydende til musikken der kommer fra fløjten.
Musikken lyder, efter hans mening, en smule trist. Men dog flot.

[asana]

Asana kommer afslappet gående, med hænderne i lommerne og hætten trukket op over hovedet .
Han ser roligt hen på Emanuel og Azuan, men siger ikke noget .

[Azuan]

jeg stoppede med en rolig bevægelse og sænkede fløjten.
mit blik der før var vendt mod horisonten hvilede nu på fyren her.
"tak," sagde jeg kort og så mat på ham.

[Emanuel]

Han lægger mærke til Asana, ser kort på ham. Vender så opmærksomheden mod Azuan.
"Er det egentlig ikke svært?" spørger han efter et stykke tid.
"at spille på den.. mener jeg.."

[Azuan]

"der er intet der er let i denne verden, men øvelse gør altid én bedre. " jeg smilede svagt til ham, men øjnene forblev matte.

[asana]

Han betragter dem diskret bag hætten, men indvender ikke til samtalen .
Selvom han ikke afsløre det, er han meget interesseret i fløjten, da han elsker den form for musik .

[Emanuel]

"Har du vel ret i" siger han med et skuldertræk og et smil.
Han ser roligt mod den anden