Hundeluftning.

[Hatori Koikoro]

Den tidelige eftermiddags sol skinnede fra en skyfri himmel og levede op til sin forventning om sommer vejr. Den sorthårede mand nød også af dette og havde valgt at tage hunden ud på en længere tur end normalt idag - så de var gådet i parken. Trods at manden tydeligtvis havde fri, havde han stadig jakkesæt på. Han havde dog taget den mørkegrå jakke af og den lå nu over hans ene arm. Bukserne der som altid var specielt syet til han lange ben, sad elegante om hans ben, og trods de gav et fint udtryk fra sig så det også behageligt ud - eller manden så iværtfald ikke ud til at se noget ubehageligt ved dem. På overkroppen havde Hatori en hvid skjorte og et marinblåt og gråblåt stribet slips. Det eneste i hans klædsel det tydede på han havde fri, var det løse slips og at skjorten var lidt åben i halsen.
Hatori holdte hundesnoren i et fast greb, uden at hive den hvide pelsede hund i halsen. Han så imod himmelen med sine hazel farvede øjne og lod sine tanker vandre imod alt og ingen ting. Oftest bevægede hans tanker sig imod hans børn, hans arbejdte og hans liv. Hatori opdagede ikke de mange kvindelige skikkelser der gik forbi ham og sendte ham et endten genert eller flirtene blik, imens de betraktede hans mandlige skulder parti som var unormalt for en vest-asiat. De ville betrakte hans lange atletiske ben, og der efter kroppen der gemte sig under den hvide skjole. Hans kæbe parti og tilsidst hans øjne der var mandlige men aligevel venlige. De kvindelige beundrere ville dog gispe da de opdagede guldringen på hans finger, der som en lille djævel skreg til dem at han ikke længere var en mulighed, før de med et opgivene suk mummlede og skyndte sig videre.
Nigiri - Den hvide japanske spids hund stoppede op og snusede til græsset før den kom med en lyd og så op på Hatori. Den sorthårede mand satte sig ned på hug od lod hånden glide over hundens hoved med et smil. Hunden havde det varmt i solen, pelsen var ikke just tynd og tungen hang og dinglede på den udmattede hund. Hatori smilede, venligt og forstående til hunden før han begyndte med lange skridt at gå imod nogle træer, så de kunne gå i skyggen. Han begyndte også at se sig om efter en drikkevare automat, da han godt kunne drikke selv nu også.
Jo Hatori nød at gå i parken med Nigiri, det gav ham en pause fra resten er verden.

[Takaeshi]

Ikke langt fra hvor Hatori gik, sad Kei på en bænk og snakkede med en mand, som så ud til at være godt oppe i årene, men alligevel ikke gammel.. måske midt i 50'erne? Kei var i jakkesæt, både med jakke, skjorte, slips, bukser og nypudsede sko. Han var på arbejde, og den han talte med nu, var en kunde... Der havde været så varmt på mandens kontor, eftersom airconditionen var gået i stykker, at de istedet valgte at gå ud i parken.. der var skygge, og selv om der på denne årstid var ufatteligt varmt, så var det trods alt lidt køligere ude, når der kom en lille brise..
Da deres samtale var forbi, rejste de sig begge, gav hånd med et lille buk til hinanden, inden den ældre mand begyndte at gå..
Kei sukkede tungt da manden var ude af syne, og afklædte sig den yderste jakke.. ligesom Hatori, var Kei også et byttedyr for de sultne hunkønsvæsner... Men den gruppe der vendte hoved efter Kei, var de 15-25 årrige.. de fleste ældre end det, fandt Kei for "ung".. uvidende om hvor gammel han egentlig var.. 30 nu, vel? ikke de der 22-23 år, som han ellers så ud til..

Kei løsnede sit slips, foldede det sammen og puttede det i lommen, åbnede de øverste par knapper, inden hans øje faldt på en person, som han egentlig mente at have set før?
Jo! Han så ham engang på en bar, gjorde han ikke?
Med en let og elegant gang, bevægede Kei sig hen mod Hatori, og nogle meter derfra, hævede han en hånd som hilsen.
"Hey.." hilste han med et venligt smil..
"Kan det passe, at jeg stødte på dig her for nogle uger siden? du virker bekendt?" han smilte fortsat, standsede 3 meter fra den anden.. Kei passede på ikke at overskride den andens personlige grænser

[Hatori Koikoro]

Da den hvide hun dopdagede hvor de var på vej hend satte den tempoet op og svang den let krøllede hale. Hatori kunne ikke lade vær med at smile en smule kejtet til hunden og fulgte selv efter i lange skridt - han behøvede ikke at sætte tempoet op. Da den hvide hund nåede skyggen lavde den, noget der lignede en maveplasker på det kølige græs og kom med et langt og tilfredst suk. Hatori lod den ene hånd glide op for at klø sig selv i nakken og kunne ikke lade vær med at let til hunden.
"Er det dejligt Nigiri? Jeg er glad for du kan lide det." Han talte dæmpet til hunden og bøjede i knæene for at lade hånden glide over den hvide pels, som han datter - Ichigo elskede at børste. Hatori skulle til at folde sin jakke ud i græsset for at sætte sig ved siden af hunden. De var jo et stykke væk fra grusstien nu, så de færeste ville bemærke dem, og han fandt det passende at sætte sig. Men i det samme hørte han en stemme bag sig og den var tydeligtvis henvendt til ham, da den hvide hund vippede på ørene og rejste sig sløvt op og så på den fremmede det talte til sin ejer.
Hatori vendte sig om og så med de hazel brune øjne og en let bøjet nakke på den lavere mand. Ansigtet virkede bekendt, de lette træk det fortalte at manden huskede at pleje sig selv - ingen skægstubber, hvilket tydeligt minede Hatori om at han selv havde ganske lidt idag, som en let skygge.
"Hm, Jeg ved det ikke Hr.? Mit navn er Koikoro - Hatori Koikoro, .. Har vi eventuelt arbejdtet sammen?" Jakkesættet var sigene, men det kunne også være et skud i tågen. Hatori var normalt god til at huske personer han havde mødt - hvis han ville. Det kunne også manden var en han ikke ville huske. Hatori du er uartig, det kan ikke passe du ikke kan- .. Oh.. Han genkendte nu manden som en han havde mødt et sted, han forsøgte at glemme han havde været. Babylon Bar- Lyserødt neon skilt, en øl - Takaeshi.

[Takaeshi]

Kei smilte bare stort.
"Arbejdet? nej ikke ligefrem..." han lo lidt, og sagde så lidt lavere; "Men i offentligheden, går jeg ud fra at du foretrækker det sådan.." Kei lod en hånd glide igennem siden af sit hår..
"Gør det noget, at jeg sætter mig?" spurgte han med et let smil.. han rørte sig ikke ud af flækken før Hatori svarede ham.. Han kunne sagtens tåle et afslag! uden problemer.. så ville han bare gå igen uden at bære nag.. men Hatori havde virket så usikker sidst de mødtes.. Kei var nysgerrig.. hvordan det gik ham?
en let lille brise tog fat i Keis rødbrune hårlokker, flyttede dem let og livligt omkring hans kønne ansigt.. som Hatori havde bemærket, var der ingen skægstubbe på Kei.. men det var ikke kun fordi han holdt øje med sin ansigtsbehåring, nej.. Kei havde ikke ret megen skægvækst.. han havde en smule på overlæben, hagen, og så ud for ørerne.. men han fik det strålebehandlet, så huden var sådan set fin og blød, nærmest som havde han været en kvinde.
Han betragtede Hatori lidt.. køn... helt bestemt!