Untitled

[Acholan]

Acholan satte sig på en bænk, og så ud på den lille, kunstige bæk der
løb igennem haven.
Den var rigtig smuk, han kunde ikke andet end at indrømme det.
Han tænkte, på hvor mange kærestepar der havde tilbragt tid her,
det måtte være det perfekte sted for ny forelskede tenåringer.
- Han selv var.. ingen af delene. Selv om Seamus fascinerede ham så..
Han visste ikke hvor han havde ham, eller sig selv.

[Sectumsempra]

Ikke langt fra bænken sad Seamus midt i græsset. Han havde en træplade over benene, han sad i skrædderstilling, og havde en stak papirer på træpladen, han havde over benene, og et koncentreret udtryk i øjnene, mens pennen løb i forvirrede mønstre rundt på papiret. Hans mørke hår var rodet, da han flere gange havde rakt op med den frie højre hånd for at rode lidt forvirret i det. Hans tegning var ét stort rod, præcis den følelse, han var fyldt op med indeni. Han nynnede stille, og det matchede hans ellers rolige aura, resten af ham var ét stort rod. Håret, øjnene, hænderne. Men den blide, rolige, næsten sårbare udstråling var intakt, og derved gik de to udtryk imod hinanden og gav ham et forunderligt udseende. Seamus vidste ikke hvordan han havde det med sit liv. Dagbogen havde ikke kunne redde ham, hans arme og ben var for engangs skyld helt rene. Han sukkede stille. Dagens makeup bestod af en sort maske, der gik fra øje til øje, helt ud til hårgrænsen. Rundt om øjnene havde han malet en tynd, hvid streg, og ned ad venstre øje var der tegnet ruder, der stablede sig selv fra spids til spids...