En sidevej til baren...

[Mou]

Mou står lidt, prustende og retter sig langsomt op. Han har det bedre nu, selvom han føler sig svag og rystende. Begge ting er også korrekte.
Han ser på den fremmede der åbenbart har tænkt sig at blive ved med at spille dum.
Mou snerrer irriteret ,,Det er vel min sag?!" Han synker til sidst helt sammen, så han sidder med ryggen op af muren ude af stand til at rejse sig.

[Kangae]

Sætter mig foran ham (i vores alle sammens elskede Shikamaru stilling; Dvs. Læner sig for over med armene let hvilende på knæene. Og den enen støtte man har er tåspidser. Ellers, så se Naruto) og kigger på ham: "Du kan ikke bare blive siddende dér... Enten fortæller du mig hvad der er sket, ellers tvinger jeg dig med hjem til mig, hvor du derefter fortæller hvad der er sket!"
Fnyser stædigt for at understrege mine ord.

[Mou]

Mou tav. Han så op på fyren, overvejede hvilken historie han skulle fortælle nu. For sandheden, den havde han i hvert fald ikke tænkt sig at fortælle. Han tænkte også at hvis han ikke fortalte det til nogen kunne han langsomt glemme det og til sidst bare tro at det var noget han havde drømt eller tænkt og ikke oplevet.
,,Jeg er på stoffer. Så simpelt er det..." En af de få ting Mou aldrig ville gøre var at tage stoffer.
Det var bare et af hans få principper. Desuden ville han huske hvis han begyndte at tage stoffer, bliver mindet om ting han helst ville glemme.

[Kangae]

"Stoffer? Det er ikke en forklaring, det er en undskyldning! Desuden skyldes gangbesvær normalt ikke stoffer. Og snart fortæller jeg dig listen over ting der kan blive skyld i senere gangbesvær..." siger jeg med et ophævet vinder blik. Shit... Hvordan får man gangbesvær?! Øhh... Druk ? Og.. Damn it... en masse sygdomme... Hey, wait... Det han har kan da umuligt kaldes gang besvær problemet er jo netop at han stort set ikke går... What the hell... Vi må se hvad der sker, men en ting er freakin' sikkert; Jeg giver ikke op!
(( Den sidste linje havde jeg MEGET lyst til at slutte af med "Dattebayo!" ))

[Mou]

,,Gå nu væk.." Snerrede Mou i et lettere truende anfald. Han prøvede at stable sig på benene og bed tænderne hårdt sammen i smerte, da han igen landede på jorden.
Han så kort op på drengen, prøvede at vurdere ham.
Blikket brød han sig ikke om, det var gennemborende og alt ved denne dreng syntes irriterende. Han lignede ellers en af de typiske negative typer der mente jorden gik under.
Wannabe jehovas vidne.

[Kangae]

Fnyser igen, denne gang mere irriteret end stædigt. "Okay, lad os se... Grunde til gangbesvær: Druk... Jeg nægter at tro du er fuld, så meget som du kan virke... God, whatever! En eller anden sygdom... Narh, så ville du have sagt det... Voldtægt... Mulighed... Eller at du er blevet gennem-over-banket!" siger/tænker jeg højt med en snobbet og gennemtrængende stemme, imens jeg studerer hans udseende nøjere. Overveje hvilket ord jeg kan bruge på ham... Lige nu? Well, træt, irriteret... Og for Guds skyld også irriterende... Og eh... Ikke så meget andet...

[Mou]

Mou prøver endnu engang at rejse sig og da han (endnu en gang) falder ned på røven kommer han med en lille klynkende lyd. Han får tårer i øjnene, men tørrer dem hidsigt væk.
Drengen skal i hvert fald ikke se ham tude ,,Hvis ud ikke skrider nu bliver jeg voldelig.."
Han håber at det er skræmmende nok til at holde drengen yderligere væk, tænker ikke rigtigt på at han faktisk ikke kan rejse sig.
Mou snerrer demonstrativt. Men han føler sig helt til hundende.

[Kangae]

Mumler i et sarkastisk tonefald: "Ja, du er sandelig også skræmmende!"
Holder min hånd ud for af tilbyde ham min hjælp, da jeg må indrømme det næsten virker provokerende på MIG, at han ser så ynkelig ud. Talere så til ham, højt og bestemt: "Du kan ikke bare få mig til at gå, fordi jeg vil ikke gå!"

[Mou]

,,Gå nu!" Mou vibrere let med hovedet da han ser fyrens hånd. Egentlig kunne det være meget smart at komme op at gå (stå lyder bare for...). Alligevel er han alt for stædig til det.
Han snerrer irriteret og svarer ikke på det sidste. Før eller siden vil drengen jo nok blive rastløs og skride.
//Frys

[Keita]

Keita står som sædvanlig lidt fra trækkergruppen. Det kan godt være han er trækker, men han er ikke ligefrem en af dem der ved hvad de skal, så han stå og vipper lidt på tæerne mens tankerne flyver rundt i hovedet på ham.
Han sukker stille og stryger en tot af det rødbrune hår fra ansigtet. Han har stadig ikke helt vænnet sig til kvarteret, men siger dog intet ser sig bare omkring med flakkende øjne.

[yukio]

Yukio kom gående ned imod trækker kvarteret, der vidste han, at han altid kunne finde et offer. Måske de havde fundet nogle nye, der ikek var bange for ham - endnu. Han gik med rolige skridt og løftet pande ind ad side vejen og fik straks øje på en rød håret, han aldrig havde set før. Selvom han straks blev overfaldet af unge blondiner, og andre prostituerede gik han målrettet hen imod den unge dreng. Da han endelig nåede derhen stillede han sig foran ham og tændte en cigaret. Han pustede lidt røg op i luften go spurgte emd en let venlig stemme; ,,Er du ledig?"

[Keita]

Han så en smule forskrækket på fyren, men nikkede så lidt tøvende. "J-ja.."Svarede han stammende. Ville helst ikke virke helt ynkelig, så han rettede sig op og betragtede denne mand som åbenbart var kendt her i kvarteret, for nogle små grupper af prostituerede havde samlet sig og begyndt at hviske og smule højlydt, mens nogle af dem skævede hen mod Keita og manden med smøgen.

[yukio]

Yukio kastede med hovedet ud imod gyden ,,Kom med," sagde han venligt og begyndte igen at forlade gyden. Han ignorerede fuldstændigt folks hvisken, hvad skulle et par kællinger have at sige om ham? Han kiggede afslappet lige ud i luften, skønt hans blik også virkede meget fraværende, som om han havde lukket verdenen så meget ude at han nu levede i sin egen. (verden altså)

[Keita]

Han så sig lidt nervøst om. De andres hvisken gjorde ham nervøs, og han skyndte sig at følge efter fyren. Hvorfor er jeg altid så nervøs når det sker? Så farligt er det vel heller ikke at protitustere? Han rystede let på hovedet, mens han holdt øje med manden foran sig.

[yukio]

(Tro om igen Keita *ond latter*)
Yukio førte Keita ind i et lille rum, som egentligt en gang havde været til at styre skinnerne med, men da den gamle tog station blev nedlagt og skinnerne aldrig blev brugt overtog folk huset, da det var meget bekvemt at det lå så tæt på trækker kvarteret. dEt var blevet indrettet med enlille seng, et skab og nogle stole. ,,Kom ind" sagde han venligt da han havde åbnet den knirkende dør.