|
|
Post by Chiaki on May 29, 2007 0:06:33 GMT 2
"jeg vil også passe på dig.. " jeg slog armene ud til siden. "det var ikke meningen.. at.. det skulle ske alt det jeg gjorde.. jo det var meningen.. men.. jeg kan så godt lide dig!" jeg rystede på hovedet. "undskyld" det var første gang i langtid jeg havde hørt mig sige det. jeg stod jo nærmest hjælpeløs. den knægt var jo uopnåelig.
|
|
|
|
Post by Kazumetzu on May 29, 2007 0:08:39 GMT 2
han ser op på ham, står nærmest i spænd mellem ham og muren.
Han skal til at sige noget, men mærker søvnigheden gøre ham helt svimmel.. han griber krampagtigt fast i ærmet på hans trøje, svajer, ligner sådan en søvngænger..
"........" han ser op på ham igen... et tomt udtryk, inden han skvatter sammen...
|
|
|
|
Post by Chiaki on May 29, 2007 0:10:26 GMT 2
griber ham i sine arme så han ikke falder sammen på jorden. "uhm.." hvad gør jeg nu?.. står og ser sig lidt rundt. "jeg er ked af det her.." jeg samler hans dagbog op og ligger den på maven af Kazu. da jeg bærer ham som et nygift brudepar. vi er på vej hjem til mig.. igen.
|
|
|
|
Post by Kazumetzu on May 29, 2007 0:11:29 GMT 2
havde han været vågen havde han strittet imod.. men han er bare helt slap.. ligger bare... bliver båret væk
|
|
