På en sten, tæt ved vandet.

[+'Minori~]

Den lillahårede mand sidder på en sten, spejder ud over stedet med de lilla øjne. Vinden leger med det lange lilla hår, kastes frem og tilbage, men kold er Minori. Han nyder stilheden. Så stille. Han er fuldstændig væk, det er så smukt og mørkt det hele. En let sukken lydes fra manden, han har sine ben trukket op til sig. Han er begyndt at tænke, han har ikke lyst til at være sammen med nogen i aften. Han vil bare være alene. Og her håber han på at ingen kommer. Han lader en hånd kører igennem vandet, bryde vandoverfladen. Det er så koldt. Ringe spredes i vandet, for så at forsvinde. Hmn.. Han føler sig så mærkelig.

[Kagetora Minoru]

Kagetora gik på nogle sten, lettere balancerende og lettere nynnende. Han syntes at det var meget køligt i vejret. Han smilede for sig selv og rodede sig i håret. Det var helt i uorden. Han bed sig i læben og spejdede rundt. Der virkede tomt i det.

[+'Minori~]

Minori ligger ikke i starten mærke til en andens selskab, også selvom at personen nynner. Han sidder og er sunket ned i sine egne tanker, han har jo også brug for at tænke over tingene. Men det plejer aldrig at bringe godt med sig. Enten voldelighed eller tårer. Et dybt suk lyder fra ham, nærmest helt ulykkeligt. Tankerne om hans fortid smadre ham indvendig. Gør ham svag. For første gang i lang, lang, lang tid mærker han hvordan tårerne presser på, det ville være en fantastisk aften at græde på.

[Kagetora Minoru]

Kagetora får så øje på den anden. Den anden som virkede bekendt. Han stoppede sin nynnen og lagde hovedet lettere på skrå. Var det mon ham? Kagetora kiggede nøøje på ham. Gu' var det så, det var jo Minori. Han stod lidt og overvejede om han skulle gå hen og sige hej. Men efter det han kan huske om ham, bragte ham itvivl.

[+'Minori~]

Den første pæne tårer triller ned over Minoris kind, ganske let og elegant. "Shit.." Mumler han for sig selv, han føler sig så sårbar og barnlig når han græder. Sådan en forfærdelig magtesløs følelse. Men han ved at han har brug for at græde, bare for at komme ud med al smerten. Og flere tårer triller ned over kinderne, men det vil være svært at se i mørket. Så mørket og smukt.

[Kagetora Minoru]

Kagetora satte sig ned og smilede lidt for sig selv. Han havde egentlig ikke tænkt så meget på den ældre mand. Ikke lige i starten efter dét. Han pustede til sit pandehår, som faldt ned i hans øjne. Måske skulle han gå hen og sige hej? Det ville jo bare være en hilsen, og ikke virke som om han var besat af at stirre på manden. Kagetora rystede hurtigt på hovedet igen. Måske ikke. Han vendte sig lidt så han ikke så på Minori.

[+'Minori~]

Minori begynder at ligge mærke til en andens selskab så han får hurtigt tørret sine øjne, ingen skal se ham græde. Og da slet ikke hvis det er en han kender. Han vender sig om, dog stadig med blanke øjne og opdager til sin overraskelse at det er Tora. Et lille, lumsk smil spredes på hans læber, det kunne jo godt virke til at blive en hyggelig aften alligevel. Så han rejser sig op og går hen for at ligge en af sine store klods hænder imod Toras skulder. "Heeeyy ~" Kommer det i det lettere kolde tonefald dog med et snert af glæde over at se drengen igen.

[Kagetora Minoru]

Kagetora sidder blot og diskutere med sig selv i hovedet. Angående det med at gå over og hilse. Indtil han hører stemmen. ,, Geeeesh~ " Kommer det fra ham og han rejser sig straks op. Han stirrer på manden. Den kolde Minori. Tora vendte hurtigt blikket i jorden igen. Det var flere måneder siden at de sidst så hinanden. ,, Hmm, hej " Kommer det så fra ham efter lidt tøven.

[+'Minori~]

En kold grinen kommer fra ham og han smiler lidt af drengen, lumsk og hånligt. Minori er sgu ved at blive sig selv igen, den kolde og liderlige Minori. "Er du slet ikke glad for at se miiiig?~" Halvspinder han og strækker hånden ud for at pille ved Toras hår. Dog ganske blidt. Minori er ikke helt til at forstå sig på, nej.

[Kagetora Minoru]

Kagetora når ikke helt at tænke sig om før han svarer. ,, Jo~ .... Jeg mener nej.. " Der kommer en lang pause fra ham. Han tager sig kort til hovedet. ,, Jeg ved det ikke .. " Kommer det så fra ham. Han ser op på manden med de lilla øjne. Helt roligt faktisk. Han smiler kort og forsigtigt.

[+'Minori~]

Han lader sine lange fingre glide igennem Toras lilla, blå-agtige hår, rolig og blidt, mens at han smiler koldt og lumsk. Det passer bare overhovedet ikke sammen! Men smilet bliver lidt bredere ved drengens svar. "Du er jo fuldkommen sindsforvirret, unge" Mumler han og trækker så hårdt fast i drengens hår, voldeligt, før at han skubber drengen hen imod nogle sten som 'står op', som en klippevæg. "VEd du hvad? Jeg har savnet dig!" Og med det samme tvinger han Tora ind i et kys.

[Kagetora Minoru]

Kagetora forholdte sig roligt lige indtil manden hiver i hans hår. ,, Geeessh! ~ " Udbryder han og tagerfat i mandes håndled. Det gjorde ondt, og Tora blev straks nærvøs igen. Han prøver at skubbe manden fra sig i nogle ynkelige forsøg. ,, Lad nu vær Mino--" Længere kom hans sætning ikke da hans læber blev blokeret. Han vendte hovedet væk. Det var ubehageligt på den måde.

[+'Minori~]

Men Minori vil ikke lade vær, på nogen måde. Så han holder kysset, tvinger det til et fortsætte. Og Minori giver slip i drengens hår, stryger ham så bare blidt ned langs siden. Han vil jo egentlig ikke gøre den lille dreng bange, eller vil han? Måske lidt.. MEn ikke få ham til at løbe væk.

[Kagetora Minoru]

Kagetora giver manden en lussing. Han var egentlig al for forvirret til selv at vide det. Han ville bare helst slippe for volden. Det var ikke rart bare at blive mødt på den måde. ,, Nyu~" kommer det fra ham. Han ville godt være sammen med Minori, men den måde han var på skræmte ham. Det var meget bedre da han ingen kontaktlinser havde på og stoppede med at fake sin stemme. Ja Kagetora vidste meget om Minori, men det er da hans egen skyld.

[+'Minori~]

Minori knurrer arrigt ved den andens lussing, sikke en idiot unge! Problembarn, er han! Han ville jo sidst! Han griber hårdt fast i drengens hår og tvinger hans hoved tilbage, voldsomt. "Opfør dig så pænt, Tora!" Siger han hårdt og sætter et knæ mod drengens skridt. "Ellers kan du godt se frem til en kasteration(Staves?)!" Et hånligt smil spredes på mandens læber. Han elsker at være ond.. Eller gør han? .. Han kan ikke kende sig selv længere.